Blandede nyheder‎ > ‎

Begynderkursus 2016 godt fra start

indsendt 14. maj 2016 07.05 af Ejnar Zacho Rath   [ opdateret 14. maj 2016 07.14 ]

Nye biavlere lytter til at Allan fortæller


Så oprandt dagen, hvor vi skulle møde de 10 nye biavlere i Børges garage til kaffe og hjemmebagte boller. Rigtig garagehygge.

Her var nogle kortere oplæg om biavl v. Allan og Børge – og masser af spørgelyst.

Derefter gik turen til Skolebigården, hvor vi så på bifamilier ”ude fra”, snakkede om anskaffelse af bier og rammestørrelser,- for til sidste at køre til slyngrummet hos Tommy.

Det var en hyggelig dag. Vejret klarede op og efterhånden kom solen helt frem.

Kristi Himmelfarts dag blev så den første dag, hvor Børge viste bierne frem. Her var interessen og spørgelysten fortsat stor.

Vi håber på et godt forløb og en god bisæson for såvel de nye kursister som for de mere garvede biavlere.

Mød vores nye biavlere i skolebigården torsdag eftermiddag kl.16.30.

Allan introducerer biavl for de nye biavlere


Børge viser bierne frem